Kanal Midtvest

Det er på Kanal Midtvest, at vi nu sender vore programmer. Vi sender tre timer hver uge, og udsendelserne fordeler sig på 6 forskellige sendetider spredt ud over ugen i 3 stk. 30-minutters programmer med præstens værksted og korte nyheder samt to magasinprogrammer à 30 minutters varighed om onsdagen og torsdag-søndag.  
Kanal Midtvest sender de fleste steder på digitalkanal nr. 41.  

Tirsdag                      15.00-15.30                     Præstens værksted/kort nyt 
Onsdag                      16.30-17.00                     Magasinprogram 1
Torsdag                     15.00-15.30                     Magasinprogram 2
Torsdag                     21.00-21.30                     Præstens værksted/kort nyt (genudsendes)
Lørdag                       15.00-15.30                     Præstens værksted/kort nyt (genudsendes)
Søndag                      15.00-15.30                     Magasinprogram 2 (genudsendes)

Præstens værksted er et samtaleprogram med en præst om den kommende søndags prædiketekst. Det er den samme præst for en måned ad gangen ? og udsendelsen produceres i samarbejde med Aalborg Stifts Informationstjeneste og sendes dermed til det halve af Jylland.

Desuden bliver der to magasinprogrammer hver uge. (Se den samlede programoversigt - eller læs mere på www.kanalmidtvest.dk)

FK-TV og digitalt TV

Vi er nu i fuld gang med forskellige overvejelser og planlægning af den kommende digitale tv-verden.

Vi indgår som en part af det regionale samarbejde, og har fået tildelt 3 timer hver uge.

Det er en udfordring, som vi ser frem til at tage fat på, men det kræver også en stor planlægningsgrad og samarbejde, når programmerne skal planlægges , optages, produceres og afvikles.

Fremtidens vindere
Institut for Fremtidsforskning siger, at fremtidens vindere er historiefortællerne. Det er netop det, vi gerne vil satse på i vore programmer. Den gode fortælling, der fortælles af ?ganske almindelige folk?.

Vi håber på opbakning hertil og modtager gerne tips og ideer.

Præstens værksted
Vi har også en drøm om at genoplive vores gamle radioudsendelse ?På vej til kirke? i form af et program, der skal have titlen ?Præstens værksted?. Her tænkes et lille indslag hver uge med tanker til den kommende søndagsprædiken i vore kirker. Dette program overvejer vi at lave i samarbejde med TV-gruppen i Ålborg. Men meget mere herom på hjemmesiden og i næste nyhedsbrev. 


MUX 1

I TV-reklamer fortælles, at vi skal gå fra analogt TV til digitalt TV.

Hvis man lige nu får signalerne via egen husantenne, kan man enten investere i en digital modtagerboks, som sættes til det nuværende tv, købe et nyt tv med indbygget boks eller modtage tv-signalerne via kabel, parabol eller bredbånd. Hvis man ikke gør noget er der sort skærm fra 1. november.

Den digitale kanal hedder MUX1 og har siden 1. april 20<input type="image" name="_saveandclosedok" src="http://dkmweb.dk/typo3/clear.gif" title="Gem og luk" />06 kunnet ses via en tilsluttet boks til det nuværende TV. Den nye kanal, MUX1, benytter MPEG-2 komprimering, og det vil fortsætte indtil udgangen af 2012. Herefter vil komprimeringen hedde MPEG-4.

Så skal der fremtidssikres, skal der altså investeres i sidstnævnte MPEG-4 komprimering, som (naturligvis) også koster mere lige nu.

Det er på denne kanal, vi får 3 timers sendetid hver uge, men sendetiderne bliver først endelig aftalt i løbet af oktober måned. Se derfor hjemmesiden, hvor vi indtil næste nyhedsbrev ajourfører udviklingen!

Folkekirkeligt TV

I slutningen af august kom resultatet af årets skønhedskonkurrence. Mediesekretariatet, som var dommere for ansøgerne til TV-programmer de næste godt fire år, har talt  -  og resultatet gik mildest talt imod vore tanker og håb.

De fire folkekirkelige tv-arbejder i Århus, Aalborg, Fyn og Herning fik ikke den ønskede landskanal med navnet ?Folkekirken i farver?. Men også de andre kirkelige grupperinger blev siet fra. Forud for ansøgningsfristen blev de kirkelige græsrodsgrupperinger ellers fremhævet som oplagte ansøgere til en landskanal pga. det brede budskab og bagland. Men også Mediesekretariatet har åbenbart et standpunkt, indtil man finder et nyt.

Den smalle regionale flade
Det, der havde været en ønsketænkning med en bred regional sendeflade på den nye MUX 1 ?kanal blev også skudt i sænk. TV/Midt-Vest har stadig sin regionale sendetime fra kl. 20 til 21, men derefter er der kun afsat en halv time til de regionale græsrodsstationer i den bedste sendetid. Det bliver 7 halve timer på ugeplan til deling mellem 28 bevilgede ansøgere!

Den sidste halve time fra 21.30 til 22, som mange havde ønsket til yderligere regionale indslag, skal i stedet overgives til landskanalen, som sikkert kommer til at hedde Københavnerkanalen, for det er stationer fra hovedstaden, der bliver de bærende her.

Ærgerligt resultat  -  der ellers kunne have været så godt!


Kirkemagasinet

Der er fortsat mulighed for at se Kirkemagasinet den sidste fredag i måneden på TV/Midt-Vest, men fra august vil magasinet ændre form. Herefter bliver det med Kai Hartmeyer som fast studievært i samtale med en ny gæst i studiet hver måned.

Ændringen skyldes, at der fremover vil blive lagt større vægt på samtalen og ?den gode historie?.

Denne ændring vil naturligvis også påvirke FK-TV, der løbende har bidraget med små indslag til Kirkemagasinet. Vore tanker lige nu er, at der TV-mæssigt i stedet bør satses på korte indslag til hjemmesider og længere programmer til tvtro.dk, DK4 og SBS Net.
Når der lukkes én dør - åbnes der altid nye!

Lokal-TV igen

Det er på SBS NET, at de lokale græsrodsudsendelse kan ses hver dag i ugen fra kl. 9-12. 

Man kan se vore udsendelser hver lørdag kl. 9-9.30, og denne udsendelse genudsendes mandag på samme tid.

SBS NET har flg. kanaler i Midtjylland:

Herning:      Kanal 57 - lodret
Holstebro:   Kanal 60 - lodret
Ikast:          Kanal 27 - lodret
Trehøje:      Kanal 22 - lodret
Brande:       Kanal 35 - lodret
Har man TDC Kabel TV er SBS NET med i grundpakken i det midtjyske område.


TV-arbejdet

Vores TV-afdeling hedder FK-TV 

Fra STOP 1/2 til STOP 1/4

Den 1. januar 2007 blev der blevet lavet om i de lokale tv-programmer. Det tidligere TvDanmark Midtjylland har i en periode heddet Kanal 4, og nu er tv-kanalen kommet til at hedde, SBS NET. Denne nye kanal skal være præget af brede programmer, mens de to øvrige kanaler bliver mere målrettet til henholdsvis kvinder og mænd som Kanal 4 og Kanal 5.

Modtageforhold er de samme, men med navneskiftet følger de lokale nyheder fra Herning Folkeblad og FKGs udsendelser med over i den nye kanal.

Folkebladet sender et kvarters lokale nyheder hver dag kl. 8.40, og i week-enden vil FKG udfylde dette sendetidspunkt. Vi har valgt at ændre vores udsendelser , så vort gamle faste logo med STOP ½ nu rettes til, så vi fremover vil sige STOP ¼ hver lørdag og søndag morgen.